For 8 år siden skrev jeg en kritisk indlæg her på blokken, om det at afholde markprøver i april måned. Den gang var min kritik på de sene prøver mest set med hundemandens øjne. Altså hvilken værdi eller snarere mangel på værdi de sene prøver havde for avlen og sporten i det hele taget. Disse synspunkter har for mig ikke ændret sig, i de 8 år der er gået snarere tvært imod.
Når jeg nu her 8 år efter igen rejser kritikken på de sene prøver, er det mere set fra den terræn ansvarliges synspunkt. For udviklingen i landbrugslandet med endnu mere specialiserede afgrøder med mere monokulturer i større og større landskabsflader.
Den voldsomme udvidelse af kartoffelarealet, har betydet at vi har meget mindre vintersæd i form af vinterhvede, vinterrug og vinterbyg. Det betyder at vi her først i april, hvor vi i vor område er værter for Engelsk Setter Klub´s hovedprøve, kun har rapsmarkerne, som i øvrigt de fleste steder er blevet for høj til at vi må bruge dem, og så en masse sort jord som er ubrugelig til at huse hønsefugle.
De ret så umulige forhold til markprøver, har betydet at jeg for et års tid siden, har trukket mig fra terrænleder gruppen, og at mine venner i gruppen der stadig kæmper, har alt for mange søvnløse nætter.
Carlo Nørtoft Thomsen