Markprøver i april.
Efter endnu en gang at have oplevet en forårs sæson, med fremragende situationer med fuglearbejde både til træning og på markprøver, fra midt i februar og i hele marts måned, er vi igen i år løbet ind i store udfordringer, med at få noget til at lykkes når vi bare er nogle få dage inde i april måned. Der er masser af fugle på de gode markprøveterræner, men hundene har store problemer med at lokalisere fuglene, så det ender med stødninger, eller med at de bliver trådt op af fører eller dommer og publikum.
Hvad årsagen er til at det bliver så svært, er egentlig ret ligegyldigt, men det er et faktum at landmanden skal have forårsarbejdet gjort, og det betyder at den periode bliver stubmarker sorte og der bliver gødsket og kørt gylle ud i raps og andet vintersæd. Det betyder at parhønsene i den periode skal ud for at finde nye ynglepladser, med deraf følgende uro og slagsmål. Så ikke nok med at det er dårlig timing i forhold til hundearbejdet, vi er også mere i vejen for landmandens arbejde, og vi er også mere i vejen for vore hønsefugle, som jager rundt med hinanden, og som både bliver jaget rundt af os og af landmanden.
Det er min klare opfattelse at vi kunne gøre hundesporten, og avlen af vore jagthunde en stor og nyttigt tjeneste, ved at flytte datoen for opstart af prøverne mindst 2 uger tilbage. Som det er nu bliver bedømmelserne på de sene prøver alt for tilfældige, hvor meget afhænger af held. Da det er specialklubbernes hovedprøver og vinderklasserne de dårlige forhold går ud over, vil jeg påstå at det nemt kan få en negativ indflydelse på avlen.
Ja vi kan risikere at vi en gang hver 5. eller hver 10. år kommer til at holde markprøve i snevejr, men når nordmænd kan gå på prøve med brædder på fødderne, kan vi vel også godt klare at gå i lidt sne.
Carlo Nørtoft Thomsen.
Kære Carlo,
du må også hellere få mine kommentarer til dit indlæg her på din egen blog 🙂
Jeg er enig i at man godt kunne starte de anerkendte markprøver lidt tidligere, fra først i marts måned. Argumentet for at starte, som vi gør nu har hele tiden været at der også skulle være mulighed for tilslutning til de ”lokale” markprøver. De er med til at give lidt økonomisk tilskud til de lokale jagtforeninger.
Om der stadig er nok lokalprøver til at argumentet holder i dag er måske tvivlsomt, men det kan en undersøgelse jo hurtigt konstatere.
Førend at agerhønsene er udparret, tror jeg dog heller ikke, at der vil være den store tilslutning til prøver, ligesom de fleste nok også gerne vil træne lidt på sine egne gode terræner, inden de bliver stillet til rådighed for prøver.
Med det pres der allerede er dato og terrænmæssigt, har jeg også vanskeligt ved at se man kan undvære den første halvdel af april, som prøve måned. FJD Weekend, DJ Weekend, Dansk Jagthunde Derby, DKK vinderklasser, DJ vinderklasser, alle hovedprøverne for de 14 specialklubber, hvoraf mange helst ikke skal holdes i den samme weekend, fordi man skal bruge hinandens terrænledere! Allerede nu er der også mange hverdags prøver.
At det er lidt sværere i april, må man i mine øjne leve med, nogle støder ganske vist, men der er også nogle der ikke gør! Ofte er det ikke de ringeste hunde der magter forholdene i april.
I år har foråret været så ekstremt, at man fra sidste weekend ikke længere kan gå i rapsen mange steder, til gengæld er vintersæden jo uovertruffen. For 20 år siden var det næsten det eneste vi gik på, i det sydlige Jylland.
Jeg ser gerne, at man fremkommer med holdbare og gennemtænkte forslag til hvordan tingene kan skrues ordentlig sammen, på fair vis for alle. Jeg er sikker at specialklubberne samt organisationerne FJD, DJ og DKK er lydhøre for bedre løsninger.
For mit eget vedkommende er jeg prøveleder, for et enkelt hold engelske hunde på søndag den 13.4 og desværre har vi måttet skuffe ca. 12-14 yderligere tilmeldte, som ikke kunne få plads. Nogle er faktisk blevet så sure, at de næsten beskylder mig for at snyde! Så behovet for markprøver i april ser ud til at være der, trods at færtforholdene måske er ringere end i marts.
VH.
Anton Dahl
Kære Anton
Tak for svaret
Jeg er jo enig med dig i de problematikker du nævner der ligger i mit forslag. Men jeg kan jo også se at vi jo bortset fra prøven nede ved dig og Tinglev prøven først rigtig kommer igang med de anerkendte prøver den 15/16 marts, og det mener jeg altså er for sent.
På et gennensnitsår hvis der er noget der hedder sådan, er der masser af parhøns den sidste weekend i februar, og her kan lokalprøverne boltre sig. Så mener jeg at første weekend i marts må DJ se at komme ud af starthullerne. Anden weekend i marts kan man så tildele til både DJ og FJD.
Tredje og fjerde weekend er så afsat til specialklubbernes hovedprøver.
I weekenden omkring 1. april kan DKK få til de sidste vinderklasser sammen med yderligere DJ prøver. I den kommende weekend kan DKK så afholde Forårsmesterskab. dvs. hvis det var året 2014 ville det blive 5./6 april.
Det er jo dejligt at der er mange der ønsker at stille på prøverne også i første halvdel af april. Det jeg ønsker er at vi kan få hovedprøverne og DKK vinderklasserne afviklet i marts måned.
Hilsen Carlo
Ja så glemte jeg Derbyet. Indtil vi får den flyttet tilbage til efteråret, kan den afholdes i weekenden efter hovedprøverne
Jeg har før hørt argumentet, at de hunde der kan klare de specielle forhold, måtte jo være bedre, end de hunde der ikke magter disse forhold. Det har jeg nu aldrig været så sikker på. Jo hvis det er hunde der har en bedre lugtesans så er det jo en fordel.
Det vi ønsker er hunde der er knivskarpe på sine fugle, altså nagler fuglene og hvis fuglene forsøger at stikke af, skal hunden omgående reagere med et hurtigt ryk under vind og forsøge at sætte fuglene igen. Den aktion lykkes jo ikke hver gang, og ender ofte med at fuglene flygter, men det er det den perfekte fuglehund skal gøre, og det er også det unghunden gør indtil vi får dem mere eller mindre ødelagt når vi blander os.
Det er min erfaring at ovennævnte knivskarpe hund, som gør alle de rigtige manøvrer, ikke vil lykkes med kildne aprilhøns, som ikke vil trykke men går på vingerne i stedet. Nej det er mere snigeren der med kraftig støtte af dressur eller erfaring klarer disse situationer, måske som den erfarne Sneppehund, der har lært at den skal være forsigtig.
Hilsen Carlo