På billedet er Spurvfugldalens Odin til venstre og Spurvfugldalens Olivia. Odin er nu solgt og skal rejse til Sjælland. Tilbage er Olivia og Oskar, som indtil videre bliver i Spurvfugldalen. Mit håb er jo at Olivia udvikler sig som tophund og kan indgå i vores tævelinje, som begyndte med: – Vicki som fødte det første kuld i 1988 – Spurvfugldalens Bella – Spurvfugldalens Erica – Spurvfugldalens Jet – Spurvfugldalens Hertha – Spurvfugldalens Kaya. Jet og Hertha er halvsøskende. Fælles for disse 6 tæver er kolosal jagtlyst, gode vildtfindere og sidst men ikke mindst en god stil. Stilen på Vicki, Bella og Kaya vil jeg tillade mig at kalde fremragende, med en langstrakt flad og friktionsfrit galopaktion. Med Kaya har søgsoplægget fået et løft, og det er derfor jeg parrede med Astrup´s Fighter, der jo fører noget af det samme blod som faderen til Kaya Idimum Lacy. Så der er store forhåbninger/forventninger til den lille 3 mdr. gamle Olivia.
O kuldet er nu 3 mdr. og der er ikke flere til salg.
december 4, 2011 af Carlo Nørtoft Thomsen
