Efter i 5 år at have sat nyklækkede daggamle kyllinger sammen med vores agerhønsepar, egentlig med udmærkede resultater, men dog nogle gange med for mange dødsfald, besluttede vi i år at vi ville prøve med lidt ældre kyllinger, nemlig 10 dage gamle. I 2010 mistede vi for mange kyllinger på 3.- 4. dagen, og vi var af den overbevisning at det skyldtes at, for mange ikke kom ordentlig i gang med at optage vand og næring. Hvis vi ventede med at sætte kyllingerne til, når de var over en uge, ville vi være sikre på, at de både havde lært at æde og at drikke.
Vi havde selvfølgelig vore spekulationer med, hvordan adoptionen ville gå, nu kyllingerne var vant til kunstig varmekilde, og om de ville vise tillid til plejeforældrene. Det er klart mit indtryk at adoptionen tog lidt længere tid, end når vi har sat daggamle til hønsene, men det har ikke været et problem. Kyllingerne er i skrivende stund 15 dage, og ud af mine 112 kyllinger er kun 2 døde, det er et fantastisk resultat.
En flink agerhønseopdrætter og god hundeven forærede mig 1 dl. CID 2000 en slags eddikesyre blanding som forhindrer colibakterier i at formere sig. 1 dl. ren CID 2000 skal blandes med 500 liter vand.
I praksis har jeg hældt den ene dl. CID 2000 i 10 liter vand, og af denne fortyndede blanding, skal 1 dl. bruges til 5 liter vand, som så er det vand kyllingerne drikker. Ud over at det forhindrer at kyllingerne får tynd mave, holder det også drikkebeholdere fri for grønalger og andre bakterier.

15 dage gamle kyllinger i rovtøjssikret voliere
Denne volieretype er beregnet til at stå hjemme ved ejendommen, og flyttes med indhold til egnet udsætningssted umiddelbart før kyllingerne lukkes ud. Bemærk tremmerne i bagvæggen, som giver mulighed for at sluse kyllingerne ud uden at de gamle fugle kan komme ud. Det kan være en god idé hvis kyllingerne får dårlige vaner som f. eks. Fjerpilning omkring 4 – 6 ugers alderen.
NB: Før man flytter volieren med fugle, lægges et mørk klæde over, så er der ro under transporten.

Jeg bruger stadig den trekantede voliere med hængsler foroven, som bruges til opstilling ude i terrænet hvor fuglene sluses ud, her er det også gået godt, indtil videre uden dødsfald.

Trekantvoliere indendørs

- Trekant voliere i olieræddiker
Et par af terrænlederne har haft en situation hvor en af plejeforældrene ville hakke kyllingerne, så er der kun et at gøre og det er omgående at fjerne den pågældende fugl, én fugl kan nemt passe en 16-18 kyllinger. Det er heldigvis meget sjældent det sker, jeg har lavet over 50 familieflokke, og har 2 gange været nødt til at fjerne en fugl. Men man skal altså holde øje med volieren, efter man har sat kyllingerne til parhønsene.

Kyllingerne trives og kan snart lukkes ud.
TV Syd har lavet en film om agerhønen og dens vilkår se linket her
http://www.tvsyd.dk/artikel/84382?autoplay=1&video_id=33464
Der bliver i filmen som tager ca. en halv time sagt mange rigtige ting, men der bliver også postuleret nogle ting, som er helt hen i vejret. Der bliver sagt at der kun er få steder, hvor der findes agerhøns, og at der sættes spørgsmålstegn ved, om de udsatte fugle er i stand til at reproducere. Det har vi der har arbejdet med udsætninger i tusindvis af eksempler på at det kan de, altså overleve og komme med kyllinger året efter.
En masse kloge biologer kan få meget tid til at gå med at studere DNA af gamle udstoppede agerhøns til ingen verdens nytte, ud over sikkert at hæve en fed hyre, alt imens tiden går uden der sker noget nyttigt.
Det her handler om at få lavet nogle lunger i kulturlandskabet(læs vildtstriber) og småremisser, altså biotopforbedringer. Kunne vi så få udfaset noget af grøntbjergningen til fordel for roedyrkning, ville det være fantastisk.